Forlængelsen af Covid-19 restriktionerne betyder desværre, at NIF’s aktiviteter fortsat er sat på pause. Vi følger selvfølgelig myndighedernes retningslinjer og anbefalinger – vi passer på hinanden.
Det er desværre lidt uvist, hvad vi kigger ind i, men vi klamrer os til et spinkelt håb om, at kunne få lov at få et par afsluttende træninger på holdene – og en form for afslutning af sæsonen. Fakta er dog, at vi igen i år må undvære vintersæsonens store afslutning i Arenaen – NIF’s opvisning 🙁.
Enkelte hold har online træning, andre hold venter og håber – hos CrossGym træner vi året rundt og afventer derfor blot et “go”.
Vi har den positive blå 💙 NIF-hat på og afventer situationen 🍀🤞.
Vedr. GFM
Desværre må vi jo igen i år aflyse gymnastikweekenden med fællesopvisninger i Sparekassen Thy Arena Mors. Bare rolig – GFM kommer stærkt tilbage i 2022 🤸‍♀️🤸‍♂️ . Arenaen er booket til weekenden d. 12. + 13. marts 2022.
Foreningslivet har været og er presset i indeværende sæson. Restriktioner, retningslinjer og anbefalinger – der er rigtig mange ting at forholde sig til og rigtig mange ekstra opgaver for bestyrelser, instruktører, hjælpeinstruktører og øvrige frivillige. Der sprittes af, holdes afstand, redskaber rengøres grundigt efter hvert hold osv. osv. Godt nok er foreningslivet lukket ned nu, men vi glæder os dog over de måneder, vi har fået lov at holde gang i haller, gymnastiksale mv. GFM vil her gerne takke alle frivillige rundt i foreningerne! Stor respekt til alle de frivillige korps og stor tak for den positive og friske tilgang overfor de mange foreningsudfordringer i denne underlige tid, vi er i.
Hilsen Bestyrelsen NIF